Den rigtige julemand

 

Alle vil gerne se den rigtige julemand fra Grønland. Julemanden kan imidlertid ikke klare alle opgaver alene. Selvfølgelig lige med undtagelse af d. 24. december, hvor han tager turen rundt i hele verden med kane og sine rensdyr.

I mange byer rundt om i verden - og selvfølgelig også i Skagen, har han sine autoriserede julemænd til at hjælpe sig. De optræder som fuldgyldige repræsentanter for Julemanden i Grønland og kender selvfølgelig alt til hans historie.

De autoriserede julemænd repræsenterer "Den Grønlandske Julemand" på bedste vis. De møder op i flotte julemandsdragter, de er gode til at sige ho-ho-ho, og de underholder, så både børn og voksne morer sig dejligt.

Jeg blev autoriseret lørdag den 17/9 2005, hvor jeg havde besøg af nogle af mine Julemands venner.